Konflikthåndtering

Konflikter opstår alle steder, hvor der er mennesker, og de er derfor også en uundgåelig del af organisationer. Det er et vilkår, at vi ikke altid er enige, og hvis man accepterer dette, bliver det nemmere at håndtere uenigheder inden de vokser sig til uløselige konflikter. Konflikter opstår, når der er to eller flere forskellige tolkninger af en sag eller hændelse. Der er tale om to forskellige historier om sagen, som hver for sig giver mening, set ud fra den enkeltes perspektiv. Konflikthåndtering bliver derfor at kunne finde et ståsted, hvor fundamentet for de forskellige tolkninger ikke længere er så konfliktfyldt, men mere to forskellige måder at anskue en sag på. Her kan det ofte være en hjælp at få en mægler udefra. Jeg har mæglet i mange konflikter, og finder det altid interessant at være med til at løsne op for en ellers fastlåst situation.

Min metode er både at tage afsæt i den konkrete sag og følelserne, der er involveret. De fleste konfliktsituationer er kendetegnet ved, at der er mange følelser på spil, hvilket yderligere er med til at skabe fastlåste situationer. Stærke følelser får os ofte til at holde endnu mere på vores egen version af sagen. Mit udgangspunkt er at reparere på relationen på samme tid som jeg koncentrerer mig om selve sagen, og ved at sætte fokus på håb og ønsker løsnes den fastlåste situationen stille og roligt op.  Det vil ofte indebære mere end et besøg, ofte 2-3 besøg, enkelte gange flere end 3.

Kontakt mig gerne for at høre mere på 2384 5015.

Heidi Bøgelund

Jeg lægger vægt på:
– at være troværdig og autentisk
– at skabe et trygt og tillidsfuldt rum
– at anerkende alle
– at involvere alle
– at skabe værdi og resultater

Kontakt info

Heidi Bøgelund
Telefon: 2384 5015
Mail: hb@heidiboegelund.dk

Navigation

Om

Jeg har siden 2005 arbejdet med ledelses- og organisationsudvikling, særligt indenfor almen praksis, hvor jeg har faciliteret udviklingsprocesser i mere end 300 danske lægepraksis. Jeg tilbyder organisationsudvikling til alle typer organisationer, da min teoretiske- og metodiske tilgang er generisk, men altid tilpasset den specifikke målgruppe og lokale kontekst.