Organisationsudvikling
Organisations
udvikling
Organisationer er komplekse systemer og ingen organisationer er ens. Det er derfor centralt at tage afsæt i den pågældende organisations aktuelle situation, og min indsats vil altid være så kontekstnær som mulig. Der er både formelle og uformelle elementer i en organisation, også defineret som struktur og kultur. Jeg arbejder som konsulent indenfor begge områder, men har et særligt fokus på kulturen. Det er alment kendt indenfor organisationsteoretikere, at ”kultur spiser strategi til morgenmad”. Med andre ord du kan lave nok så mange, kort- og langsigtede strategier, men hvis ikke der er en god kultur bliver strategierne aldrig implementeret. Det er afgørende vigtigt, at både ledelsen og medarbejdere skaber en god kultur med sunde relationer. Det betyder bl.a. at man ”spiller hinanden gode” ved både at hjælpe og lære af hinanden. Det kræver et kontinuerligt fokus på at skabe gode dialoger, og fælles meningsskabelse.
Jeg tilbyder at facilitere udviklingsprocesser i din organisation, hvor vi sætter fokus på din organisation og den opgave, som I ønsker hjælp til. Jeg skræddersyr indsatsen til lige præcis jeres behov. Det kunne være indenfor et af disse temaer:
- Hvordan bliver vi et godt team?
- Compassion på arbejdet – undgå omsorgstræthed!
- Motivation i arbejdet
- Trivsel – hold fast i arbejdsglæden
- Værdier i organisationen – hvordan lever de i hverdagen?
- Hvem er vi (vha. JTI personlighedstest) og hvordan spiller vi hinanden gode?
- Patientadfærd – kan du tyde, hvad der er på spil?
Kontakt mig gerne for at høre mere på 2384 5015.

”Jeg har kendt Heidi Bøgelund gennem mange år. Som praktiserende læge i en praksis med 5 kompagnoner og et stort personale, har vi gennem årene flere gange brugt Heidis store evner som proceskonsulent og coach. Dette som led i udviklingen af vores praksis, dels rent fagligt og organisatorisk, dels med henblik på en god og velfungerende arbejdsplads hvor arbejdsglæde og samarbejde er i fokus. Jeg har i dette lange forløb været meget imponeret over Heidis store evner og kompetencer – dette både fagligt og personligt. Hun har en særlig evne til at styrke sammenholdet og holdånden i organisationen – og få alle til at yde deres bedste. Heidi Bøgelund har således min største anbefaling som dels ledelseskonsulent i almen praksis, dels coach for hele organisationen og for den enkelte læge.”
/Klaus Østergaard-Nielsen, praktiserende læge. Lægerne ved Havnen, Vejle
”I vores klinik var det en stor hjælp at udviklingsprocessen blev styret af ekstern person.
Heidi har gjort dette meget kompetent og systematisk, hvilket bevirker, at alle bliver hørt og involveret. Processen er givtig idet værdier defineres eller genfindes og øger alles opmærksomhed på disse. Alle er beriget efter hvert besøg, og vi glæder os hver gang til det næste besøg”
/Helle Klint, praktiserende læge i Lægehuset i Ribe
”Vi har siden 2010 udviklet en praksis fra 2 mands landpraksis til en praksis med 4 lægekapaciteter, 3 sygeplejersker og 2 sekretærer. Heidi Bøgelund været med i denne udviklingsproces fra start. Heidi har hjulpet os med værdisætning, at beskrive og formidle værdier og ud fra dette en lagt strategiplan, der løbende er justeret. Heidi har præsenteret os for forskellige ledelsesværktøjer og bla. SWOT, ledelsesplan, årshjul og ikke mindst, vigtigheden af opfølgning på dette. Vi har lært at tilrettelægge møder, holde tidsplaner, tage referat og følge op. Vi har lært, at enighed i ledelsen og åbenhed overfor personlet giver store fordele.
Heidi opleves som en engageret, vidende og velargumenterende person, der har nydt stor tillid i vores praksis. Heidi ser ofte genveje hvor vi ser ” afveje”. Hun ser udfordringer og ikke problemer.
Heidi har en udtalt evne til at omsætte teoretisk viden til praktisk problemløsning. Vores praksis har haft stor glæde af Heidis viden og evne til formidling”.
/Morten Dahl og Hanne Sloth Høst, Praktiserende læger, Lægehuset Fuglesøen, Vojens
Kontakt info
Heidi Bøgelund
Telefon: 2384 5015
Mail: hb@heidiboegelund.dk
Om
Jeg har siden 2005 arbejdet med ledelses- og organisationsudvikling, særligt indenfor almen praksis, hvor jeg har faciliteret udviklingsprocesser i mere end 300 danske lægepraksis. Jeg tilbyder organisationsudvikling til alle typer organisationer, da min teoretiske- og metodiske tilgang er generisk, men altid tilpasset den specifikke målgruppe og lokale kontekst.